I 2015 indviede Arkivcentrum i Blekinge de nye faciliteter, der indeholder mere en 10 km hylderækker i en 2-etagers bygning i udkanten af Bräkne-Hoby.
Fakta
- Helt stabilt og kontrolleret klima året rundt
- Forhindrer fugtrelaterede skader på oplagrede objekter og dokumenter.
- Ét samlet system for styring af både temperatur og luftfugtighed.
- Energieffektiv løsning, helt i tråd med arkivets ønske om en grøn profil
Efter 30 år i gamle bygninger, havde Blekinge Arkivet brug for mere plads, hvilket åbnede mulighed for at 3 lokale arkiver kunne sammenlægges. Idag består Arkivcentrum af 3 virksomheder, hvorved man har skabt et forskningscenter for kulturarvsinformation, slægts- og lokalhistore, hvor en forskningssal og moderne mødefaciliteter stilles gratis til rådighed for enkeltpersoner og grupper. Det ældste dokument i arkivet stammer helt tilbage til 1643, og dokumenter og en lang række indsamlede private og offentlige samlinger af hverdagsting fra regionen, udgør et uerstatteligt vidne fra fortiden. En vigtig del af lokalhistorien, der skal sikres for fremtiden.
Høje krav til klimastyring
Ved det nye arkivbyggeri har man forsøgt at efterleve ”Sunde-Huskonceptet”, der bl.a. har betydet at elforbruget dækkes af et solcelleanlæg på taget. Ved overproduktion forsyner anlægget også forskolen i nabobygningen med elektricitet. I arkivet følger kravene til klimastyring retningslinierne fra det Svenske Rigsarkiv, dvs. en temperatur på 18°C (± 2°C) og en relativ luftfugtighed på 30-40 %RH (±5 %RH) året rundt. Ved disse klimaforhold er de opbevarede genstande effektivt beskyttet mod fugtrelaterede skader og kan bevares for fremtidig forskning.
ML Plus - samlet løsning til temperatur- og fugtstyring
Entreprenørfirmaet Skanska løste opgaven omkring klimakravet ved at specificere et Munters ML23 Plus klimasystem, der er specialkonfigureret til arkivets behov. Anlægget er bygget op omkring et Munters ML-sorptionsaffugtningsanlæg med en nominel luftmængde på 2300 m³/h. Ved at påbygge moduler til befugtning, køling og varme kan ML Plus systemet året rundt levere et helt stabilt indeklima, 18°C/35% RH, – fuldstændig uafhængigt at de udendørs varierende temperatur- og fugtforhold. Anlægget til Arkivcentrum blev leveret i moduler, der er samlet på stedet og fremstår som ét anlæg og optager langt mindre plads i forhold til en traditionel løsning med separate enheder fra forskellige leverandører. I de gamle arkivlokaler fandtes ingen klimastyring og de opbevarede genstande blev i løbet af året udsat for store og problematiske udsving i den relative luftfugtighed, typisk mellem 30-70% RH. Om sommeren blev der midlertidigt opstillet små affugtere i et forsøg på at begrænse den høje luftfugtighed, der kan være helt ødelæggende bl.a. for de gamle dokumenter. Chef for Blekingearkivet, Per Lundin, udtrykker stor tilfredshed med Munters’ klimastyringsløsning og sætter især stor pris på anlæggets stabilitet og driftsikkerhed. Anlæggets drift overvåges problemfrit via husets BMS-system og med en Serviceaftale med Munters, sikres regelmæssig og optimal vedligeholdelse, så arkivets personale ikke behøver bekymre sig om fysisk selv at tilse anlægget, skifte filtre etc.
Fakta
- Helt stabilt og kontrolleret klima året rundt
- Forhindrer fugtrelaterede skader på oplagrede objekter og dokumenter.
- Ét samlet system for styring af både temperatur og luftfugtighed.
- Energieffektiv løsning, helt i tråd med arkivets ønske om en grøn profil
Relateret produktserie
Affugtningssystemer