Would you prefer to visit the website in this country and language?

Et nyt 350 m2 frysehus på Odense Universitets Hospital (OUH) er det første -80°C lager til opbevaring af vævsprøver i Europa.

Fakta

  • Forbedret energieffektivitet på kølesystem
  • Forhindring af isdannelser på køleflader
  • Reduceret behov for afrimninger
  • Forbedret sikkerhed for personale og udstyr
  • Forbedret klima for personale

Tekniske udfordringer

Da indholdet i rummet er uerstatteligt, er der stor fokus på at sikre, at temperaturen på -80°C altid kan holdes. Der er derfor installeret et nødkøleanlæg samt en nødgenerator og batteri backup, hvis der skulle opstå et svigt i elforsyningen. Når døren til rummet åbnes, kommer kulden væltende ud fra det -80°C kolde rum og møder den -5°C kolde luft i det ca. 50 m2 store forrum. Fordi den varmere luft i forrummet indeholder mere vand, vil dette vand kondensere, når luftstrømmene blandes, og kondens ved disse temperaturer er lig med sne, is, rim og tåge. Herudover bliver gulvene glatte og er til fare for folk, der kommer ind i rummet.

Central tissue sample storage

For at minimere disse problemer er der i forrummet installeret en Munters sorptionsaffugter type ML1100. Affugteren sørger for, at luften i forrummet holdes så tør som overhovedet muligt (ønsket dugpunkt -30°C) og dermed skaber mindst mulige kondensdannelser. Sorptionsaffugteren fjerner så betydelige mængder fugt, at køleanlægget skal afrimes mindre hyppigt, og dermed sikres en bedre energieffektivitet. Desuden forhindrer affugtningsanlægget isglatte og farlige gulve, ligesom den kolde luft føles mindre kold i forhold til en på samme tid både kold og fugtig luft. OUH har med det nye frysehus markeret sig på verdenskortet med en avanceret, energiøkonomisk og driftsikker løsning, der med stor sandsynlighed vil vise vejen for andre hospitaler verden over. Munters' sorptionsaffugtningsprincip Munters opfandt og benytter sorptionsaffugtningsprincippet, som absorberer fugt fra luften på et molekylærniveau ved at anvende højeffektiv Silica Gel i vores patenterede rotorteknologi. Fordi Munters’ affugtningsprincip kører med en sorptionsrotor i stedet for en køleflade i kondensaffugtere, er det muligt at opnå effektiv affugtning selv ved ekstremt lave temperaturer, som f.eks. i kølelagre. Herudover er Munters’ affugtere fri for problematiske kølevæsker og kompressorer, hvilket giver en energieffektiv og mere miljøvenlig løsning. Verdensomspændende succes gennem årtier Siden begyndelsen for mere end 60 år siden har Munters indtaget en global førerstilling inden for energieffektive luftbehandlingsløsninger og tilbyder både affugtning, befugtning og en lang række kølesystemer. Mere end 300.000 installationer af sorptionsrotorer taler for sig selv, og Munters’ luftbehandlingsløsninger sikrer optimale forhold blandt verdens førende producenter af f.eks. fødevarer og medicinalprodukter. Vi er altid i nærheden Vi er en global virksomhed og har mere end 30 afdelinger rundt om i verden samt et stort antal forhandlere. Læs mere om Munters på www.munters.com eller kontakt den nærmeste Munters-afdeling.

Fakta

  • Forbedret energieffektivitet på kølesystem
  • Forhindring af isdannelser på køleflader
  • Reduceret behov for afrimninger
  • Forbedret sikkerhed for personale og udstyr
  • Forbedret klima for personale

Relateret produktserie

ML

Fritstående affugtere